Kattekonge fik skattefrihed

Det er ikke kun i Danmark, at vi slår katten af tønden. Skikken er også kendt fra det vestlige Skåne, Holland og England. Herhjemme der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet. At katten blev "slået af" tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede. Når først de var ude af tønden, fik danske katte som regel lov at løbe væk. I fx Tyskland havde man derimod"katzenschlagen", hvor en kat blev slået ihjel og begravet, måske på marken, som derved blev værnet imod ondskab og uheld.

I folketroen var katten et lidt "mistænkeligt" dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten - og dermed det onde - jaget væk. Efterhånden gik man over til at have en kattefigur, fx lavet af gamle klude eller lignende.

Den karl, der slog katten ud af tønden blev "kattekonge" og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. Der var meget prestige forbundet med at blive kattekonge, og på Amager fik han endda skattefrihed i det kommende år.

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangentil den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!"
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag"og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag