Sankt Hans

Midsommervise

1. Vi elsker vort land,

når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade;
//: men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans!
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. ://


2.  Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
//: da går ungdom til dans
på dit bud, sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. ://

3. Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende!
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;
//: vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde! ://

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans aften?

Sankt Hans er en forkortelse for navnet Johannes, som i dette tilfælde refererer til Johannes Døberen, hvilket var Jesus’ fætter. Johannes Døberen var ham som døbte Jesus og bliver derfor kaldt: Døberen. Når det er Sankt Hans, fejrer vi Johannes Døberens fødselsdag, der falder præcis et halvt solår før Jesus’ fødselsdag.

Det er ikke kun Johannes Døberens fødselsdag, der bliver fejret, når det er Sankt Hans. Sankt Hans fejres omkring midsommeraften, der er den korteste nat på hele året. Tidligere skulle denne nat, ifølge folketroen, være ladet med en særlig kraft. Folket troede derfor, at lægeurter der blev indsamlet Sankthansaften og -nat var mere kraftfulde en normalt.

Man troede også, at de hellige kilder havde en helbredende kraft, når midsommernatteluften blæste. De syge valfartede derfor til de hellige kilder for at drikke kildevandet i håb om at blive helbredt for deres kroniske lidelser. Der opstod det man kaldte for Kildetiden, der varede fra Sankt Hans d. 24. juni til Vor Frue dag d. 2. juli – i den tid var kildevandet helbredende.

Man udviklede kildemarkeder i forbindelse med de hellige kilder og kildetiden. Kildemarkederne blev dog hurtigt til store folkefester, hvor kildevandet ikke længere var i centrum. En af kildemarkederne fandt sted ved den berømte Kirsten Piils kilde i Klampenborg, der senere er blevet videreudviklet til Dyrehavsbakken.

Hvornår er det Sankt Hans?

Sankthansdag falder d. 24. juni, der er Johannes Døberens fødselsdag – et halvt år før Jesus’ fødselsdag. I Danmark har vi tradition for at fejre helligdage aftenen før. Derfor fejres Sankt hans aften d. 23. juni.

Den sene junidag, hvor dagene er længst, og nætterne er lyse og korte, symboliserer fejringen af sommersolhvervet, som falder d. 21. juni. Jesus fødsel og d. 25. december symboliserer derimod vintersolhvervet, der oprindeligt falder d. 21. december. Jesus og Johannes Døberens fødselsdage er derfor lagt på hver deres ydersolhvervspunkter – når Johannes Døberen har fødselsdag, bliver dagene kortere, hvorimod når Jesus har fødselsdag, bliver dagene igen længere.

Hvorfor brænder vi Sankt Hans bål af?

De færreste kan forestille sig Sankt Hans aften uden et stort bål. Oprindeligt blev bålet til Sankt Hans tændt for at fungere som vågeblus. Vågeblusset skulle varsle, at dagene blev kortere, og lyset derfor stille ville forsvinde. Det skulle derfor symbolisere overgangen til noget nyt.

Men Sankt Hans bålet blev også tændt for at holde onde kræfter væk. De onde kræfter var nemlig mere aktive på helligaftener som Sankt Hans aften end normalt.

Hvad med Sankt Hans heksen?

Selv om midsommernatten bragte helbredende kildevand og kraftfulde lægeurter med sig, var det også en nat, hvor de onde kræfter var på færde. Det siges blandt andet, at heksene fløj rundt på deres kosteskaft i natten.

I Danmark brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk. Man brugte derfor Sankt Hans bålet til at sikre sig, at de onde kræfter der var til stede Sankt Hans aften blev sendt til Bloksbjerg.

Den danske tradition, hvor vi brænder heksen på Sankt Hans bålet er først opstået i 1900-tallet. I den forbindelse opstod også en tradition for at holde båltaler og synge midsommerviser.

Den sidste person, der blev brændt, var i 1693.